ErgoPro medvirker i Forskningsprojekter
Ergopro samarbejder med forskerer fra Holland og Sverige om at afprøve det validerede vurderingsværktøj TilThermometer© i Danmark. Vi inviterer jeres arbejdsplads med i projektet.
Projektets formål er at:
- Undersøge i hvilken grad sundhedspersonalet i Danmark er fysisk overbelastede under det daglige forflytningsarbejde.
- Estimere den eksakte fysiske plejebelastning.
- Afdække hvordan brugerne af TilThermometer opfatter værktøjets anvendelighed.
Vi vil gerne have din hjælp til at få indsamlet data om personhåndtering i Danmark. Dit bidrag består i, at afprøve vurderingsværktøjet og fortælle os, hvad du synes om det. Det tager ca. en time alt i alt.
Hvis din arbejdsplads gerne vil deltage i projektet, kan du allerede nu tilmelde dig på ovenstående tilmeldingsknap. Du modtager herefter yderligere information fra os. Det er gratis at deltage. Har du spørgsmål eller vil høre mere er du velkommen til at kontakte ErgoPro.
På forhånd tak!
Lidt om TilThermometeret
TilThermometer kan bruges til at kortlægge graden og typen af fysisk belastning på sundhedspersonale, udviklingen i det fysiske plejebehov samt hvor succesfuld implementeringen af ergonomiske retningslinjer er. Dette kan gøres på afdelings-, team- og organisationsniveau.
Brugen af TilThermometeret løser problemet med, at graden af fysisk belastning i sundhedsplejen ikke kan måles validt og pålideligt med direkte målinger, observationer eller spørgeskemaer (Burdorf & Sorock, 1995). TilThermometeret er et praktisk værktøj, der gør dette muligt og hjælper med at udvikle og overvåge ergonomiske politikker i sundhedssektoren (Knibbe & Friele, 1999).
TilThermometeret blev udviklet i 2002 af Hanneke JJ Knibbe og Nico E Knibbe (LOCOmotion) og blev lanceret som en del af den hollandske kollektive arbejdsaftale for arbejds- og sundhedspolitik. I 2020 blev det gjort tilgængeligt som et onlineværktøj for hollandsk langtidspleje på vegne af A+O VVT. Det er blevet et populært redskab for sundhedsorganisationer til at overvåge deres politikker for fysisk belastning. Dette har bidraget til, at TilThermometeret er blevet et grundlæggende instrument i de hollandske Arbejdsmiljøkataloger. Det er også blevet valideret (Knibbe & Knibbe, 2012) og er internationalt inkluderet i CEN ISO TR 12296 (Hignett et al., 2014).
Ophavsret TilThermometer©: Knibbe JJ, Knibbe NE (LOCOmotion).